Silikone Medlemmers CV Adresseliste Udstillinger Fotoalbum
Aktiviteter Foreningsarbejde Udstillingsmuligheder    

 

Lissen Røtkjær.  
Samsøvej 12 . 9460 Brovst .
tlf. 98 23 55 03
/ 23 84 19 91
email: lissen@nordfiber.dk

hjemmeside: www.livetsmagi.dk
 
                                         

 

Jeg er født  i 1954, er uddannet læge, men har ikke arbejdet inden for faget siden 1988. Sluttede af som "psykiateraspirant", men måtte erkende nødvendigheden af ar arbejde "på den anden side af bordet" også .... Jeg har siden da beskæftiget mig med selvudvikling, afprøvet forskellige terapiformer og gået på utallige selvudviklingskurser, har bl.a. 1½ år af kunstterapiuddannelsen hos Vibeke Skov (1990-91). At forbinde dét at skabe med dét at undersøge psyken og det følelsesmæssige rum i interpersonelle relationer er dét, der har min store interesse. Derfor startede jeg i 2003 på at lave bagsidetegning-serier (en kunstterapeutisk metode til at komme i kontakt med det ubevidste), som jeg herefter skrev tekst til.

13. november 2009 udkom så min digtsamling "Hjertets fødsel- en selvudviklingsodyssé".

                                         Dobbeltklik på billedet for at læse uddrag fra bogen
 

                   

 Den består af 52 prosadigte, hver skrevet på baggrund af en bagsidetegning-serie, og den er inddelt i 10 ”karruseller”, fordi jeg opdagede, at spiralmønsteret i selvudvikling gik igen i digtsamlingen. Bagest i bogen findes digtsedlerne, som kan klippes ud, så man selv kan trække præcis dét digt, som man – forhåbentlig – har brug for at læse lige NU.

Vibeke Skov skrev i sin anmeldelse af bogen:

Bogen demonstrerer en metode til selvudvikling, til det at lade nyesider af sig selv føde, nemlig ved konsekvent at indlede dialogermed symboler fra det ubevidste, hvormed man som læser opleverdet forunderlige pludselig at være forløst. Der er så mange men-nesker i dag, som lever med angst, fordi de fleste af os har lært,at det ubevidste er noget, der vil æde os og ikke udvikle os. Vihar ikke lært at samtale med den stemme, som er vores egen, ogsom vil os det bedste.

Vibeke Skov, cand. psyk

Jeg tager gerne ud og fortæller om, hvordan jeg bruger bagsidetegningteknikken og det at skrive i selvudviklingsøjemed, og illustrerer selvfølgelig med digte, der er relevante i sammenhængen.

Forfatteraftenens forløb, skrevet af Marie Vibe:
En Digters fødsel.
Berigende biblioteksaften med Lissen Røtkjær – og hendes nyudkomne digte.

Et digt er den ypperste essens af følte tanker, der bare ikke kan udtrykkes anderledes end som – et digt.  At skulle fortælle om en hel digtsamling, så alle tilhørere bagefter sidder med præcise ordguirlander bestående af livsbilleder, selvet og det geniale i at kunne sige ”nej”, er derfor intet mindre end en kunst.

Torsdag aften på biblioteket i Brovst lykkedes denne kunst til fulde for Lissen Røtkjær. Hun beskrev skabelsesprocessen bag hendes digtsamling: ”Hjertets Fødsel,” – ved at fortælle inspirerende ærligt om den angst, de ord og de tegninger, der resulterede i udgivelsen, og som samtidig nyudgav mennesket Lissen. En digter er født i Brovst. Det er der ingen tvivl om.

Hjertets fødsel er bygget op af 52 ”karruseller,” et digt for hver uge i året. Karrusellerne er metaforiske, symbolladede beskrivelser af vejen ind til os selv: et forsøg på ”at Komme Hjem.”  Dette er Lissens egne ord for det paradis der er selvets barnetilstand, - og som voksenlivets kannibalisme på Kundskabens træ, kan ødelægge så brutalt, at man skal bruge resten af livet på at finde tilbage til uskylden. Det er en begavet og præcis tankerække, der ligger til grund for de digte, der ved første blik kan forekomme karruselture uden stop. Det er de ikke! Centrifugalkraften ligger i dialogen, i turenes stædige insisteren på at finde ud af, - finde hjem, - finde mere og kunne skifte hest. Kender vi ikke alle det ”professionelle offer?”, eller angsten for, at det ubevidste vil æde os? Kan vi ikke grine af en kyllings hårde vej, fra gøgeunge, over ørn til svane, frem mod fugl Phønix; digtene emmer af udvikling og håb, og de giver hudløst begge dele videre.

”Det tager lang tid
- Men jeg har ventet hele livet
På dette magiske øjeblik,
Hvor jeg endelig bliver til dét
Udenpå,
Som jeg hele tiden har været indeni.”
 Fra strofe to, i digtet ”Forvandling” s. 116.

30 mennesker lyttede, så og forstod dette magiske øjeblik, der konkret fandt sted på biblioteket i Brovst.  Lissen strålede, og digtene stråler stadig indeni en, længe efter man har lagt bogen og aftenen bag sig. Der er så meget mere i dem, og i os alle, end en side i Hanbobladet kan rumme. Men det gør ikke noget: gå selv ud og opdag resten – eller gå selv ind og favn DIT digt. 

”Hjertets Fødsel, en selvudviklingsodysse,” er udgivet på forlaget Lyset, med en introduktion af cand. Psyk Vibeke Skov. Den 13. december signerer Lissen eksemplarer i Bøger og Papir.

Foto: Søren Vibe-Petersen. Marie Vibe.


 

Bogen kan købes hos boghandleren for 179,- kr. men man kan også få den tilsendt ved at indsætte 179,- kr plus 45,50 kr. i forsendelse = 224,50 kr. på min konto reg.nr. 9070 kontonr. 174-03-30736 og advisere mig på min email.

I 2003, lige efter at de første 9 billedserier og digte var blevet færdige, lavede jeg sammen med min daværende kæreste Kurt Kyed CD’en FAVN, hvor jeg læser digtene op til Kurts musikalske ledsagelse. CD’en kom til at indgå i installationen af samme navn, og installationen bestod desuden af de 4 mandalaer (nr.1 – 4), bagsidetegning-serierne og skellettet, en pilefletcirkel med en diameter på 6 m, hvorfra der hang fibertec helt ned til gulvet – se billederne.

 

Det var på indersiden af dette "mandalatelt", at billedserierne og mandalaerne hang, så man kunne sidde i centrum og se på billederne, mens CDén kørte.

CDén FAVN kan i øvrigt bestilles på min email og koster 50,- kr plus forsendelse.

Klik og lyt:

   

   


            
  For at få billedsiden af digtsamlingen med også har jeg valgt 52 af tegningerne ud og skrevet korte, gruklignende tekster til. Eksempler kan ses her:

  "som fuglen Phønix"
"lad solen skinne"
   "at tillade angsten"
       "at give og tage imod"

Jeg vil arbejde på at få disse 52 billeder udgivet på bogform på et tidspunkt, men indtil da kan billederne ses på Aarsudstillingen d. 20-21/2 2010 og på helsemessen i Ålborg d. 5-7/3 2010 - og selvfølgelig hjemme hos mig selv på Samsøvej 12 på Øland.

Foruden at tegne, male og skrive laver jeg også ind imellem andre ting, som f. eks. masker til Mozarts "Tryllefløjten", som var en del af temaudstillingen på Bratskov i 2008.

Under temaet "Skygger" på Silikonegruppens udstilling i 2009 medtog jeg mine to ståltrådsfigurer, som var produceret til lejligheden.

"          

Klik for Mozart m.m.

Tryllefløjtemaskerne kan udlånes, hvis nogen skulle finde anvendelse for dem

 

Nedenstående fotos fra min forfatteraften på Brovst Bibliotek d. 26/11 2009 i anledning af bogudgivelsen.  (fotograf Søren Vibe)

   
Enhver, som måtte have spørgsmål eller kommentarer til, hvad jeg laver, eller til denne del af hjemmesiden, er velkommen til at rette henvendelse til på tlf. ellermail.    Tak for opmærksomheden.....